Valgplakater kom i lygtepælene

Udgivet: 25. oktober 2025

Valgplakaterne er oppe – demokratiets festdag i hele Middelfart Kommune!

I dag, den 25. oktober kl. 12.00, gik startskuddet til kommunalvalgkampen, da Socialdemokratiets valgplakater kom op på lygtepæle over hele Middelfart Kommune.

Det er altid en særlig dag – en festdag for demokratiet – når plakaterne markerer, at endnu en valgkamp er begyndt. Rundt omkring i kommunen har mange engagerede frivillige hjulpet vores kandidater med at hænge plakater op i både regn og blæst, med godt humør og stærk holdånd.

Plakaterne minder os om, at lokaldemokratiet lever, og at valget handler om mennesker, fællesskab og retningen for vores fælles hverdag.

"Når valgplakaterne kommer op, mærker man for alvor, at demokratiet lever. Det er et stærkt symbol på engagement, holdånd og lysten til at tage ansvar for vores fælles fremtid. Tak til alle jer, der i dag har brugt jeres lørdag på at gøre demokratiet synligt i gadebilledet."
– Johannes Lundsfryd Jensen, borgmester (S)

(Foto: En af dagens mange frivillige i gang med at hænge de røde plakater op i lygtepælene.)