Jeg er familiefar, borger og soldat. Fællesskabet er mit fundament, der skaber tryghed og sikrer vores ståsted. Fællesskabet kommer ikke af ingenting, den er ikke givet. Gennem mit arbejde er jeg med til at skabe rammerne for det enkelte menneskes frihed og tryghed.
Mit bidrag til et stærkt og vedvarende fællesskab er at kæmpe for, at alle børn får en god start i livet. Jeg vil arbejde for bedre dagtilbud og flere ressourcer til folkeskolen, så der er flere voksne om børnene. Voksne, som børnene kan søge hjælp hos og spejle sig i.
Som borger i Middelfart vil jeg arbejde for endnu bedre trafikforhold. Vores gamle bane til Odense skal træde ind i en ny rolle som nærbane med halv times drift. Det vil skabe stærke bysamfund langs banen.