Jeg har siddet i byrådet nu i min første periode, og har beklædt en plads i Klima- Natur- og Genbrugsudvalget, og en plads som næstformand i Social- og Sundhedsudvalget.
Jeg troede egentlig ikke det var særligt spændende at sidde i byrådet. Men jeg har nydt de første år, lært en masse, og også oplevet en stor lydhørhed hos både kolleger og forvaltning for mange af de ideer, som jeg brænder for: at værne for dem der kæmper med tilværelsen, de ældre, de syge eller handicappede. Og en kamp for mere natur i Middelfart Kommune.